Finanssektorens Uddannelsescenter er godkendt af Finanstilsynet som udbyder af rød certificeringsprøve.

 

 

Kompetencer

 

Finanssektorens Uddannelsescenter udvikler såvel faglig som almen uddannelse primært til den finansielle sektor. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Derudover er vi en stærk udbyder af værktøjer til kompetenceafdækning, certificeringer, pre- og post test, 360 graders skemaer, faglige test mv. 

 

 

Medarbejdere

 

Konsulentgruppen omfatter højt kvalificerede og erfarne undervisere. Desuden har vi et meget forgrenet netværk af foredragsholdere og ressourcepersoner fra universiteter, handelshøjskoler og finansielle virksomheder.

Uddannelsescentret driver endvidere Skanderborg Kursus- og konferencecenter, der er et topmoderne og professionelt kursus- og konferencecenter.

 

 

Fakta

Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 100 finansielle virksomheder, der tilsammen har godt 26.000 medarbejdere. Medlems- og brugerkredsen omfatter banker, sparekasser, andelskasser, realkreditinstitutter, edb-centraler og andre fællesvirksomheder med tilknytning til finanssektoren.

Herudover anvender en række ikke-finansielle virksomheder og organisationer uddannelsescentrets ekspertise til afvikling af egne kurser og konferencer - i og uden for Skanderborg.

Uddannelsescentret har et nært og aktivt samarbejde med en lang række organisationer og myndigheder både i og uden for den finansielle sektor.

Finanssektorens Uddannelsescenter blev grundlagt i 1969 og beskæftiger godt 100 medarbejdere.

Læs mere om Finanssektorens Uddannelsescenter

 

NYHEDSBREV

Tilmeld dig FU’ nyhedsbrev om kompetencekrav og certificering på investeringsområdet.
Vælg emne...
Afkryds, hvilke områder du ønsker nyheder om: